Profil
Klinikken ligger i Bagsværd, 5 minutters gang fra Bagsværd station, 20 min. i tog fra København.
Vi arbejder både med terapi, coaching og efteruddanelse (supervision og kurser). Alle ydelserne har udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi som har vist sig at have en rigtig god effekt på de områder vi arbejder med.

Centrets udvikling
Center for Kognitiv Adfærdsterapi startede oprindeligt som Angst- og OCD-Klinikken i 1997 og er stiftet af cand. psych. Martin Bergen, som har arbejdet med kognitiv adfærdsterapi siden 1992. Angst- og OCD-klinikken er stadigvæk en del af Center for Kognitiv Adfærdsterapi.
Martin startede klinikken, da behandlingstilbud til mennesker med angst var, og i øvrigt stadig er meget mangelfuld både i forhold til mængden og til kvaliteten af disse tilbud.
I klinikken har vi i de sidste år arbejdet med at forbedre og forfine den kognitive adfærdsterapeutiske behandling. Vi har udvidet vores kompetence områder fra angstlidelserne og OCD til også at omfatte terapi for depression, selvværdsproblemer, stress, trikotillomani, skinpicking m.m. samt coaching, undervisning og supervision.
På alle områder trækker vi på vores omfattende evidensbaserede viden om psykologi, videnskab og metode. Når vi siger den viden er evidensbaseret, betyder det at vores daglige arbejde baseres på metoder og teorier, fra den kognitive terapi, hvis effektivitet og grundlag kan eftervises videnskabeligt. Det gælder langt fra alle former for psykologi.
Vi er stolte af at kunne sige at vores indsats, uanset om vi arbejder med terapi, coaching, kurser eller efteruddannelse, beviseligt har den ønskede effekt. Det betyder nemlig alverden for os, at vi virkelig kan hjælpe mennesker til at få et bedre, mere harmonisk og positivt liv.

|